Hjemmelavet gumpaste

Gumpaste er ideelt til at lave blomster, figurer og andre dekorationer. Man kan sagtens købe det færdiglavet, men ligesom med fondant er der penge at spare på at lave det selv. Der skal dog sættes lidt tid af til det – og det kræver man har en røremaskine, fordi en håndmixer er ikke kraftig nok. Opskriften her er fra en amerikansk hjemmeside (about.com)

Læs resten

Grundopskrift på fondant

Fondant kan købes i flere varianter, men det er nemt at lave selv – og billigere.

Denne opskrift giver ca. 170 gram færdig fondant.

Opskrift:

3 skumfiduser
3 tsk vand
1/2 tsk glukosesirup
Evt. farve
Ca. 125 gram flormelis

Fremgangsmåde:

20140616-135314-49994968.jpg

Klip skumfiduserne i mindre stykker og bland med vandet.
Varmes herefter i ca 15 sekunder i mikroovnen til de er næsten opløst.

20140616-135446-50086711.jpg

Bland glukosesirup og farve i. Jeg bruger Wilton pastafarve, men alm frugtfarve kan også bruges. Farverne bliver dog ikke så klare.

20140616-135636-50196716.jpg

Rør flormelis i til det ikke kan røres mere og hæld det derefter ud på bordet i en smule flormelis og ælt godt.

20140616-135802-50282945.jpg

Så er fondanten klar til at blive rullet ud.

Brug en smule flormelis eller Maizena for at fondanten ikke hænger i bordet.
Et tip er at tage en engangsvaskeklud og komme flormelis inden i og lukke med en ikea klemme. Så kan bordet støves og laget ikke bliver for tykt.
Hvis fondanten er blevet for tør kan man varme den få sekunder i mikroovnen eller smøre en smule smagsløs olie fx rapsolie på hænderne og ælte det godt ind i massen.
Massen pakkes i lufttæt pose og kan gemmes i 2-3 mdr.

20140616-145106-53466199.jpg